Sådan får du de unge med i fagforeningen

Hos Creative ZOO har vi i mange år samarbejdet med diverse fagorganisationer, og særligt én udfordring går igen på tværs. Hvordan skal vi rekruttere og fastholde de unge medlemmer? Efter flere års studieliv har mange unge mennesker direkte kurs mod arbejdsmarkedet, og oftere og oftere bliver foreningerne valgt fra i forbifarten.

Hva' det er, de vil med livet - det kan kun de selv forstå

Ifølge Laust Høgedahl, som er forsker ved Aalborg Universitet og ekspert i fagbevægelsen og det danske arbejdsmarked, er det en myte, at de unge er ligeglade med fagfællesskaberne. Udfordringen handler i langt højere grad om, at fællesskab som fænomen er anderledes for yngre generationer, og at historien om de gode, gamle værdier trænger til en klat maling.

”Man er nødt til at give plads til de unge. Man skal give dem nogle ressourcer og noget magt og indflydelse."

- Laust Høgedahl, Lektor og arbejdsmarkedsforsker hos Aalborg Universitet

Vi har samlet 6 pointer, som forhåbentligt kan give lidt inspiration til, hvordan I får fat i fremtidens fagfæller:

1. De unge vil gerne fællesskaberne

De seneste år har der været en tendens til at simplificere de unges forhold til fagforeningerne og de dertilhørende værdier. Måske er I endda selv blevet enige om, at ungdommen nu til dags er gået fra en “1. maj-kultur“ til en “Mig først-kultur”. Laust Høgedahl er dog meget klar i spyttet: ”Der er ingen forskning, som tyder på, at unge ikke vil fagforeningerne.”

De unge er altså ikke fundamentalt imod fagfællesskaberne, men vælger dem fra af andre årsager.

2. Find din modtagers “Moment of Power”

Ifølge Laust Høgedahl kan det være en fordel for fagforeningerne at tænke i livsfaser. Hvis man gør sig umage med at kortlægge målgruppens behov, barrierer og liv helt generelt, så har man et bedre udgangspunkt for at vide, hvordan og hvornår man skal slå til.

”Forskning viser nogle tydelige tidspunkter, hvor medlemmerne er udmeldingstruet. Det gælder fx i overgangen fra studiet til det første job, ved jobskifte og store begivenheder som et huskøb, fordi man her laver en analyse af sine faste udgifter,” siger han.

Vi gennemgår alle faser i livet, hvor vi er mere sårbare og modtagelige for input. Når vi rammer en sådan fase, åbner der sig et vindue for mulige adfærdsændringer. Der skabes et såkaldt ”Moment of Power”. Det sker kortvarigt, men det sker flere gange i livet – og her skal fagforeningerne være kvikke.

Er fagforeningerne usynlige eller ufokuserede i deres kommunikation ved målgruppens ”Moment of Power”, så misses en unik mulighed. Det er netop dér, man kan styrke relationen til medlemmet - og sætte streg under foreningens berettigelse. Men det kræver, at man møder medlemmerne i deres sårbarhed, bekymringer og tanker, så de føler sig set og forstået. Er man ikke synlig eller målrettet nok, risikerer man, at medlemmernes ”Moment of Power” bliver brugt på at revidere deres forbrug og beslutte at skære ned på kontingentposten.

3. Ryd ud i fagsproget

Trepartsaftale, mangfoldigt repræsentantskab, overenskomst, juridisk bistand…

Hvad der føles som børnehavebegreber i en fagforening, kan være raketvidenskab for udenforstående. I en fagligt stærk organisation kan man have en tilbøjelighed til at overvurdere modtagerens evne til at forstå de komplekse budskaber. Man tror ganske enkelt, de har bedre styr på begreberne, end de i virkeligheden har, og i frygt for at tale ned til modtageren kommer man til at tale hen over hovedet på dem i stedet.

”Unge har ingen forudsætning for at forstå kompleksiteten hos fagforeningen. Forskning viser, at jo yngre du er, jo sværere er det at definere, hvad en fagforening er,” siger Laust Høgedahl.

At rydde ud i fagsproget er dog lettere sagt end gjort. For fagforeninger er halvkomplicerede. Især hvis man ikke tager sig tiden til at forstå, hvordan de fungerer.

Det hjælper ikke, at de unges System 2* i forvejen er overbelastede – ligesom det er hos alle os andre.

*Hvis du ikke kender til System 1 og 2, vil vi anbefale dig at læse ”Thinking, Fast and Slow” af Daniel Kahneman. System 2 er den bevidste og systematiske del af hjernen, som varetager alle de komplekse opgaver, hvor vi skal analysere og afveje. System 1 er derimod den mere ubevidste og hurtigt tænkende del af hjernen, som er påvirket af følelser og intuition.

”Forskningen tyder på, at nogle af de fagforeninger, der skaber en kort vej til indflydelse, er dem, der vil lykkes på den lange bane."

- Laust Høgedahl, Lektor og arbejdsmarkedsforsker hos Aalborg Universitet

Det fungerer altså ikke, hvis medlemsorganisationerne overdynger de unge med viden og fagtekniske budskaber, som udelukkende taler til System 2. Det er simpelthen ikke en farbar vej til at skabe adfærdsændringer eller engagement i fagfællesskabet. Ifølge Daniel Kahneman (ham med systemerne) så handler vi 90 procent af tiden ud fra System 1. Hvis en fagforenings hjemmeside er fyldt til randen med lange, teksttunge budskaber – ja, så har man lagt en System 2-strategi til en System 1-modtager. Hvilket er lidt ligesom at spise lagkage på en spinningcykel. Det skaber ikke de store forandringer.

Dette syn på systemerne er naturligvis forenklet, for de er komplekse og arbejder også dynamisk sammen, men pointen er, at hvis man kommunikerer mere til System 1, vil det skabe bedre forudsætninger for at fastholde medlemmerne. Unge, som gamle.

4. Skab handling før holdning

Adfærdsforskning viser, at man i virkeligheden bør fokusere på at skabe handling før holdning. Det er jo netop ved handlingen, der sker en reel forskel. Næsten alle er enige i, at bloddonation er supersmart, og at vi skal hjælpe hinanden – men det ændrer ikke på, at der mangler donorer landet over. På samme måde kan man have intentionen om at støtte op om et fagfællesskab, men aldrig liiige nå at melde sig ind, fordi man jo også skulle se det nyeste afsnit af The Last of Us.

Derfor kan det være en fordel for fagforeninger at bruge sin tid på at gøre den ønskede adfærd eller handling fuldstændig ligetil. Dermed spildes ressourcerne ikke på at skabe holdninger hos medlemmerne, som man derefter kun kan krydse fingre for, at de handler på.

Det skal være nemt at være med. Det gælder især for de unge medlemmer, som har et andet forhold til fællesskaber end ældre generationer:

”Man er nødt til at give plads til de unge. Man skal give dem nogle ressourcer og noget magt og indflydelse. Vi ved fra forskning, at unge gerne vil bidrage og være en del af fællesskabet – men de er vant til at kunne gå fra og til, så de ikke nødvendigvis skal blande blod eller arbejde sig op for at få indflydelse,” siger Laust Høgedahl.

Inden for de seneste år er det blevet tydeligt, hvor hurtigt engagement og indflydelse kan skabes i digitale fællesskaber. Her kan graden af forpligtelse også føles markant mindre, end hvis alt foregår fysisk.

Ifølge Laust Høgedahl bør fagforeningerne være med til at sætte nogle digitale rammer op – lige nu, men også i fremtiden: ”Sociale medier har jo vist sig som en enormt effektiv måde at mobilisere mennesker på. Hvor man i gamle dage skulle ringe rundt og møde op på alle arbejdspladser, så kan man noget helt andet i dag. Sociale medier rummer et kæmpe potentiale for fagforeningerne”.

Selvom der er et stort potentiale i de digitale fællesskaber, er det vigtigt at gå til det med omtanke. Det kan være farligt territorium at betræde, hvis man ikke sætter sig grundigt ind i målgruppen. De gode intentioner kan hurtigt misforstås, hvis man træder ind i den digitale arena som en belærende forælder, der marcherer ind på et teenageværelse.

5. Af med skyklapperne

De fleste af os har en tendens til at overvurdere vores egne evner. En amerikansk undersøgelse viste f.eks., at blandt 362 virksomheder mente 80 procent, at de leverede en perfekt kundeoplevelse - men det var bare kun 8 procent af kunderne, der havde samme oplevelse.

Dette kan være en af årsagerne til, at mange projekter og kampagner kikser. Simpelthen fordi man undervurderer kompleksiteten af en opgave, og tror, at man kan klare kommunikation med det, der ligger på rygraden.

”Kommunikationsopgaven er svær, for der er flere ben, man skal stå på som fagforening,” siger Laust Høgedahl. Ifølge ham er det derfor aktuelt at formidle differentieret kommunikation og have differentierede ydelser, så man kan ramme de forskellige målgrupper. Nøjagtigt som den klassiske kommunikationslæresætning: ”Hvis du prøver at ramme alle, så rammer du ingen”.

I forhold til hvilke specifikke indsatser, der virker bedst, giver Laust Høgedahl følgende input: ”Alt forskning viser, at hvis du kan kommunikere én til én – så er det, det bedste. Både i forhold til at organisere, fastholde og skabe relationer,” siger han. Dette er værd at have in mente, selvom det kan være svært at få skabt en direkte én til én-kommunikationslinje til hvert enkelt medlem.

Hvis man vil ændre adfærden hos de udmeldingstruede medlemmer, så kræver det, at man stiller skarpt på, hvad man helt konkret ønsker, de skal gøre anderledes. I den forbindelse er det vigtigt at se på medlemsskaren, som den ser ud i dag, og sætte sig ind i, hvad der er på spil for de forskellige grupper hver især. Derved kan du bygge din strategi på indsigt. Og husk så lige at teste dine strategier og indsatser på andre end dine kollegaer og din familie.

6. “Fagforening Classic” hører fortiden til

Når nu forskningen viser, at de unge faktisk gerne vil fagbevægelsen, hvad går så galt?

”Hvis man vil have unge engageret, så dur det ikke, at man presser dem ned i en Fagforening Classic-model,” siger Laust Høgedahl. Ifølge ham er det altså ikke en varig løsning at skære alle over én kam, hvis man vil rekruttere og fastholde fremtidens medlemmer. Men der findes tiltag, der kan hjælpe: ”Forskningen tyder på, at nogle af de fagforeninger, der skaber en kort vej til indflydelse, er dem, der vil lykkes på den lange bane,” siger Laust Høgedahl.

Vi sagde jo, at det var nemmere sagt end gjort …

Men nu er banen kridtet op. Fagfællesskabet skal gentænkes, det digitale rum skal betrædes, kommunikationen skal bygges på indsigt og overvejende tale til system 1 – og sidst, men ikke mindst skal vejen til indflydelse forkortes markant.